Flora-Anne Jørgensen har stadig et billede af sin ultralydsscanning på telefonen. Foto af Christoffer Fodgaard Hansen
Da Flora-Anne Jørgensen rejste til Schweiz med arbejdet, aborterede hun spontant på en parkeringsplads foran et indkøbscenter. Da det skete blev hun en del af en kedelig statistik, som viser, at hver femte graviditet ender i en spontan abort. For mange følger psykiske udfordringer, skam og sorg. For Jørgensen blev smil, træning og åbenhed vejen gennem sorgen.
Af Christoffer Fodgaard Hansen
Flora-Anne Jørgensen står på p-pladsen foran et nybygget indkøbscenter i Schweiz. P-pladsen bærer præg af at være nyanlagt. Der er hullede fliser, hvor græsset kun lige er sået og lilla og orange afmærkninger, som indrammer p-båsene. Hun har netop været inde for at købe en smule toastbrød og mælk. Det er en del af jobbet, når hun er afsted med banelandsholdet i cykling som soigneur. Da hun løfter den sidste pose op i Iveco-kassevognen, mærker hun pludselig, at hendes shorts bliver våde. Det løber gennem hendes løse cowboyshorts og videre ned ad hendes bare ben. Hun tror, at hun tisser i bukserne, men da hun kigger ned, ser hun en stribe af blod, som strømmer ned langs hendes ben mod hendes Birkenstock sko.
Hun kigger forvirret rundt om sig, delvist i chok og delvist i et håb om, at ingen kigger på hende og ser blodet løbe ned ad hendes ben. Hun finder et hundetæppe bag i kassevognen, sætter sig på det og kører hjem til hotellet. Hun slår tæppet om sig som et håndklæde, da hun iler gennem hotellet med retning mod sit værelse. Hun finder nummeret på en læge og ringer op. Lægen bekræfter hendes mistanke om, hvad der er sket. Hun har fået en spontan abort.
En af mange
Da Flora-Anne Jørgensen aborterede, gennemlevede hun, hvad mange kvinder kommer til at prøve. Ifølge tal fra forskningsprojektet Copenhagen Pregnancy Loss, COPL, får hver fjerde kvinde en spontan abort på et tidspunkt i sit liv. En spontan abort deles normalt op i fire kategorier: Truende abort, fuldstændig abort, igangværende abort og missed abort. Fælles for dem alle er, at der typisk opstår blødning og/eller underlivssmerter.
Truende abort:
– viser sig ved blod fra underlivet med brunligt udflåd.
– fosteret kan stadig overleve
– halvdelen af dem, som bløder under graviditeten, aborterer ikke.
Igangværende abort:
– hvis blødningen tager til og bliver kraftigere med klumper, er aborten i gang
– stadig graviditetsvæv tilbage i livmoderen, som forsøger at tømme sig selv.
– blødning og smerter nederst i maven fortsætter, indtil livmoderen er tømt.
Komplet/fuldstændig abort:
– graviditet udstødes helt
– når livmoderen er tømt, aftager blødning og smerter
– hCG-niveauet testes ved blodprøve for at sikre, at graviditetsvævet er væk
Missed abort:
– ingen symptomer på abort endnu, men graviditeten er stoppet, og fosteret kan være dødt
– der kan gå flere uger, før der kommer symptomer
– i nogle tilfælde vil det først blive opdaget ved scanning i 12. uge.
Kilde: Sundhed.dk
Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor en spontan abort sker. Men ifølge COPL viser det sig, at ved cirka 60 procent af de tabte graviditeter har fosteret en kromosomfejl.
COPL skriver på deres hjemmeside graviditetstab.dk, at der i dag ikke foretages rutinemæssige undersøgelser af hverken parret eller det tabte foster. Man henvises først til nærmere undersøgelse, hvis man har oplevet tre eller flere spontane aborter.
Ved COPL undersøger de 2000 par, som oplever spontan abort. Det gør de for at nå projektets ambition om at:
- forstå mekanismerne bag graviditetstab
- målrette individuel patientudredning
- finde nye forsknings- og behandlingstiltag
Udover at undgå narkotika, alkohol og rygning kan man ikke gøre noget for at forebygge spontan abort.
En pige som mistede smilet
Flora-Anne Jørgensen er 22 år, fysioterapeutstuderende i Odense og så smiler hun. Altid. Hun har nemlig taget et aktivt valg om at smile og være glad. Sådan har det ikke altid været. For kun et halvt år siden stod hun i den største krise i sit liv. Dengang var hun sikker på, at hun aldrig kom til at smile igen.
I sommeren 2023 friede hendes kæreste, og sammen købte de et hus. Hun smed p-pillerne med et ønske om at blive gravid, og kort efter lignede det, at hendes drøm om at blive mor skulle realiseres. Men forholdet led et alvorligt knæk, og inden hun rejste med banelandsholdet til Schweiz, stod det på kanten og balancerede.
Da hun fik den spontane abort på p-pladsen, var hun ikke klar over, hvilken lavine af problemer der kom efter. Ovenpå den spontane abort stod forlovelsen ikke til at redde. Herefter fulgte en hård tid med depression og selvmordstanker. Da hun var til undersøgelse for at se, hvordan livmoderen så ud efter at have aborteret, stod det klart, at hun stadig var gravid. Hun havde altså indtil den spontane abort været gravid med tvillinger. Efter at have aborteret og fået brudt sin forlovelse, var hun ikke et sted i sit liv, hvor hun kunne klare at få et barn, og hun fik derfor en medicinkirurgisk abort.
Selvom hun ser den spontane abort som en naturlig hændelse, hvor kroppen selv sagde fra overfor at få tvillinger, så blev hun overrasket over, hvor hårdt den ramte hende:
“Da det skete, vidste jeg ikke helt, hvad der ramte mig. Men bagefter er det gået op for mig, at det var et barn, og der var mange ting, det kunne være blevet til.”
Hun fortæller desuden, at den voldsomme oplevelse har sat sig som et traume:
“Det blik, hvor jeg kigger ned, ser de hullede fliser og de lilla og orange striber fra p-plads-afmærkningen, kan jeg mærke, sidder i mig. Hver gang jeg var i bad og kiggede ned ad mig selv, ramte det blik mig igen i lang tid efter.”
Tiden efter var en kamp for at overleve. Der var mange dage, hun troede, det blev den sidste i hendes liv. Hun var ked af det, og hun følte sig alene. Hun vidste ikke, hvor hun skulle gå hen for at tale om det, hun stod i. Hun havde ikke overskud til at forklare nogen, hvad der var sket. Hun valgte at starte et forløb ved en psykolog, som hun tidligere havde benyttet, og som var inde i hendes situation. Psykologen hjalp med at finde ud af, hvad hun kunne tage med, fra det hun stod i, og hvad der skulle parkeres.
De har brug for forståelse
Flora-Anne Jørgensen er langt fra alene om at søge hjælp efter en spontan abort. Laura Kjær Jacobsen er uddannet jordemoder med en kandidat i pædagogisk psykologi og har specialiseret sig indenfor fertilitet og familiedannelse.
Hun har ikke tal på, hvor mange klienter hun har haft, som har oplevet en spontan abort, men det er mange. Hun fortæller, at det er forskelligt, hvordan folk påvirkes af en spontan abort. Det varierer også, hvad hendes klienter har brug for, men grundlæggende har de brug for forståelse:
“Det, der hjælper, er at møde forståelse og at forstå sig selv, som en der har mistet. Mange føler sig forkerte, så de har brug for et rum, hvor de kan udtrykke sorgen over at have tabt den lykkelige glæde ved at være gravid.”
Flere af hendes klienter synes, det kan være svært at fortælle andre om deres sorg.
“Der er mange, der føler, at det er tabubelagt at fortælle, at de har det svært med det. De kan føle, at et tab i uge 6 ikke lyder så slemt sammenlignet med et tab i uge 20, selvom forskning viser, at det kan give samme sorgfølelse.”
Det vigtigste i Jacobsens arbejde er i sidste ende at sørge for, at klienterne går derfra og er klar over, at både det at få en spontan abort er naturligt, og at den sorg, som følger med, er normal:
“Det handler om at fjerne følelsen af at være forkert,” siger hun.
Smil, træning og sociale medier
Flora-Anne Jørgensen har i mange år været meget fysisk aktiv. Hun har tidligere dyrket triatlon på elite-niveau, inden hun lavede et skifte til cykling. Da hun var gravid, blev det kun til sporadisk træning.
Midt i november fortalte hendes psykolog, at hun havde fået en depression. Hun var selv klar over det, men hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre ved det. Psykologen foreslog, at hun begyndte at træne igen.
Og det gjorde hun så:
“Det hjalp mig meget at træne struktureret igen. Jeg kom ud af depressionen ved at træne og smile, også selvom jeg ikke var glad.
Flora-Anne Jørgensen har altid smilt meget. Det har i mange år været en vane for hende, men smilet forsvandt, da hendes liv kørte af sporet sidste efterår. Selvom det ikke er alle dage, som er lige nemme, er smilet tilbage nu. Det forsøger hun at sprede via sin Instagram-profil, som har mere end 11.000 følgere. Her deler hun både de gode og dårlige dage.
Flora-Anne Jørgensen fortæller om sin brug af Sociale Medier. Video af Christoffer Fodgaard Hansen
Det har ikke været naturligt for hende at tale åbent om sine personlige problemer, og hun har på sociale medier ikke åbnet op om detaljerne i, hvad hun gennemgik i efteråret. Men efter at have delt mere af sig selv gennem foråret, tror hun, at hun ville gøre det anderledes i dag:
“Hvis jeg gik igennem det nu, ville jeg involvere folk i min spontane abort. Det er et tabubelagt emne, men det er vigtigt at tale om. Hvis man hører andre folks historie, kan det sætte ens egen i perspektiv, og det er en god måde at være sin egen terapeut på.”
Flora-Anne Jørgensen har fundet smilet frem igen. Foto af Christoffer Fodgaard Hansen
“Jeg trækker vejret helt nede i maven igen”
Den 22-årige kvinde har det meget bedre i dag, end det var tilfældet for seks måneder siden. Selvom hun stadig får en klump i halsen, når hun tænker tilbage på sin spontane abort, og tiden som fulgte efter, har oplevelsen gjort, at hun er sikker på, at hun kan klare alt.
To aborter og en afbrudt forlovelse slog hende ud af kurs, men det indre kompas er indstillet igen:
“Det er nok meget hokus-pokus, men jeg trækker vejret helt nede i maven igen. Det gør, at min krop og mit hoved bedre kan være med. Og så smiler jeg igen.”